Hej!

Velkommen til

Mit navn er Marie-Louise, jeg er en ambitiøs person, med stor kærlighed til familien, krea og gør det selv projekter. Jeg er udstyret med en rigtig entreprenør personlighed, der dagligt får, hvad jeg selv betegner som Million Dollar ideas.

Af uransagelige årsager har ingen af dem endnu ført til hverken en hel eller en halv million, til gengæld underholder de jævnligt familie, venner og kollegaer.

Èn af de bedre idéer blev dog ført ud i livet, da min mand og jeg etablerede vores virksomhed, HALL AUDIO, tilbage i 2015. Vi producerer små, trådløse lydforstærkere til højttalere.

Mit arbejds- og iværksætterliv bærer præg af en hel del stringent business, som dræner en kreativ sjæl lidt, og derfor har jeg søgt andre veje, for at få opfyldt alt det i mig, der ikke drives af business.

Bloggen her er et perfekt eksempel på, hvordan jeg fordyber mig i det kreative, dykker ned i min passion for at skrive og deler ud af den side af mig selv. Bloggen er min måde at lade op på, og dyrke en hobby, der giver mig energi til dagligdagen.

Velkommen til min verden

Følg min Instagram profil for at få inblik i Brylbaolife hverdagen

Fakta boksen

33 år gammel

Gift med Ulrik

Har købt en gammel gård, der nu er revet ned, med 8,5 hektar land til og er nu ved at bygge et nyt hus på 200m2 

Mor til Alexander på 9 år og William på 6 år

Uddannet Cand. mag. i International Virksomhedskommunikation

Arbejder til dagligt som Innovation Manager i Odense Robotics

Har iværksættervirksomheden, HALL AUDIO, sammen med Ulrik

Blogger om det store byggeprojekt, tips og tricks, kreatid med børnene, ekstravagante fødselsdage, DIY projekter både inde og ude, samt den store kærlighed til Hella’s Have og egne have-ambitioner. Og så alt det løse.

• Brylbaolife •

It’s a Lifestyle

Følg med

Du kan følge endnu mere med på min Instagram profil

Vil du i kontakt med mig?

Send mig en mail på ml.larsen@me.com