Hurtig make-over

Til dine højttalere

Giv dine højttalere en hurtig make-over

Jeg har en virksomhed sammen med min mand, hvor vi producerer trådløse forstærkere. Derfor går jeg også en lille smule op i lyd og ikke mindst højttalere. Hvis du er nysgerrig, kan du klikke her for at gå til vores hjemmeside.
De trådløse forstærkere, vi producerer, skal kobles til et sæt højttalere. Vi bliver ofte spurgt af vores kunder, hvilke højttalere vi vil anbefale at bruge med vores produkter, og har derfor testet et hav af højttalere i søgen på et sæt at anbefale. Ulrik faldt over mærket System Audio, som er et ret fedt mærke (særligt lydmæssigt!).

SA Saxo 1

Vi købte derfor sådan et par her hjem: SA Saxo 1 og de lyder så fedt sammen med vores Simplifier M! De kan også bestilles i hvid, som jo er en kvalitet, særligt jeg sætter stor pris på. De ser nu godt ud i sig selv, men jeg pillede dog hurtigt fronten af, da jeg har en forkærlighed for det ‘frontløse’ udtryk.

Nu var fronten ret nem at pille af, og jeg kom i tanke om, at jeg havde noget grønt uld liggende. Som du kan se på de næste par billeder, har jeg et seriøst flip med grøn – I LOVE IT! Så jeg fandt en saks frem, og klippede en firkant lidt større end fronten:

Så foldede jeg ellers bare det fine uld om fronten, ligesom når man pakker en gave ind, og klikkede den på højttaleren igen. Her slog det mig, at ræddi mange højttalere jo har de her aftagelige fronte! Så hvis du har en gammel højttaler stående, du gerne vil peppe lidt op, så tager det ikke meget mere end 30 sekunder at få en “ny” front på 🙂

Jeg synes ærlig talt også, at de klæder min i forvejen ret grønne stue!

Fleksibel make-over

Det passer også min søde mand ret godt, at det hurtigt kan pilles af, når jeg en gang er ovre min grønne vibe 😉

Pt. forsøger jeg at overtale ham til at lade mig peppe vores store sorte gulvhøjttalere, der står i kælderen og agerer tester, inden vi sender produkter ud. Jeg har en drøm om at male (evt. spraymale) dem hvide og så binde fronten ind i noget uld – jeg får nok ikke lov til at trylle dem grønne også… 🙂

Det her er i hvert fald en meget nem måde at ændre udtrykket på dine højttalere på! Og hvis du står og mangler noget til at drive dem, så kunne du jo altid kigge på en forstærker fra HALL AUDIO – jeg har hørt, de er mega gode 😉

Følg med

Du kan følge endnu mere med på min Instagram profil

Vil du i kontakt med mig?

Send mig en mail på ml.larsen@me.com