Den første fødselsdag

Alexander 1 år

Når historien er god, er alting godt

Alexander nærmede sig sin 1 år fødselsdag, det var naturligvis en stor ting for mor her. Så jeg dedikerede en uge til at udtænke et tema, jeg kunne binde en historie på, der kunne udspille sig over de næste par år til efterfølgende fødselsdage – set i bakspejlet, var det måske liiige i overkanten… Men det er story of my life… Jeg fik i hvert fald en god idé!

Jeg har altid været mega stor fan af Cast Away med fantastiske Tom Hanks, og hele det der overlev på en øde ø, er lige mig! Lidt voldsomt tema til en 1 års fødselsdag, men jeg kunne mærke, historien skulle derhen! Så jeg “stiftede” et flyselskab:

Alexander Airlines

Jeg fandt et par Hawaii inspireret billeder, og lavede så en flybillet/boardingpass med Hawaii som destination, og sendte rundt som invitationer.Temaet var hermed fastlagt, vi skulle en tur til Hawaii!

Hele herligheden blev lavet i Paint (det var inden jeg var blevet en haj til Photoshop og InDesign), og det endte med at være sådan her (Det er min faster og onkels billet, jeg her har fundet frem)

Der fulgte lidt praktisk information med billetten, der også blev udarbejdet i Paint, som du kan se herunder

Det blev starten på en hidtil ukendt passion for party’planning!

Godkendt

Familien var vældig fornøjet over indbydelserne, og jeg gik en lille smule amok på: www.mintemafest.dk/Hawaii (Ulrik hvis du læser med, så lad venligst være med at gå ind og gøre regnestykket op, der smuttede vidst lige et par hundrede-mænd på pynt…)

Hawaii stemning

Men det var et fantastisk setup, der var blomsterkranse ved ankomsten, og jeg havde limet blomsterne fra en af kransene på en masse sugerør. Jeg havde investeret i nogle ret fede vægdekorationer med palmer og papegøjer på (De var på tilbud, jeg sværger!), en oppustelig palme til drikkevarer, som min storesøster var så sød at tage tøris med til, så den blev rigtig sej, bastskørt til bordet, hawaii skjorte-servietter osv.

Melon-kage

Og ja, jeg er lidt en spelt’mor, der ikke begriber, hvorfor man fodrer børn med slik, kage og sukker, når de alligevel er så små, de ikke forstår en banan er at “gå glip af noget”. Derfor vedtog Ulrik og jeg, at Alexander ikke skulle have søde sager, før han var gammel nok til at bede om det og forstå konceptet. Så jeg bankede en frugt”lagkage” sammen (hvis du googler watermelon cake, kommer der så mange gode inspirations billeder frem). Den var et kæmpe hit, men den skal ikke stå særlig længe uden køl, så bliver den lidt sjasket.

Historien udviklede sig året efter, da Alexander fyldte 2 år!

Cast Away

Nu planlagde jeg jo fra starten, at vi skulle ud i noget Cast Away tema, derfor lavede jeg et lidt bizart plot (en 2 års fødselsdag taget i betragtning), og byggede videre på Alexander Airlines temaet. Familien modtog i første omgang en “pressemeddelelse”.

(Klik her for at læs mere….)

Følg med

Du kan følge endnu mere med på min Instagram profil

Vil du i kontakt med mig?

Send mig en mail på ml.larsen@me.com